Symbol for Safari

Sende kommentarer om Safari

Hvis der opstår et problem, når du bruger Safari, kan du sende kommentarer til Apple fra Safari. Der kan f.eks. være problemer med, at websider ikke indlæses korrekt, eller at nogle funktioner ikke virker som forventet.

Du sender kommentarer om Safari på følgende måde:

  1. Vælg Safari > ”Rapporter fejl til Apple”.

    Der vises en dialog med adressen på den webside, der er åbnet i det aktive vindue. Denne adresse kan have betydning for løsningen af det problem, du har oplevet.

  2. Skriv en kort beskrivelse af problemet. Beskriv så vidt muligt, hvilke handlinger du udførte, da problemet opstod.

  3. Hvis du vil sende et skærmbillede eller kilden til den aktuelle side, skal du klikke på Flere muligheder og vælge, hvad du vil sende. Du kan også vælge en kategori til fejlen.

  4. Når rapporten er klar, skal du klikke på Send.

Safari sender de anførte oplysninger til Apple. Safari inkluderer ikke din e-postadresse. Selvom du ikke modtager et svar, sætter Apple stor pris på, at du tager dig tid til at rapportere problemet.

Hvis du tit sender rapporter, kan du tilpasse værktøjslinjen i Safari, så den inkluderer knappen Rapporter fejl.


Beslægtede emner

Tilpasse Safari-vinduet